Tandretning

På klinikken udfører vi æstetisk tandretning.

Dvs retning af de forreste tænder. Så hvis du er utilfreds med dit smil kan det være at tandretning er løsningen til drømmesmilet.

I dag findes der mange systemer til at rette tænder

Overordnet set er der 2 måder at gøre dette på.

Den ene er at rette tænder med ”usynlige” skinner, her er mærket Invisalign mest kendt. Den anden måde er med fast apparatur ”togskinner”. Disse togskinner er i dag tandfarvet og altså ikke af metal som vi husker dem fra skoletiden. Begge systemer udføres her på klinikken. Der findes fordele og ulemper ved begge systemer, og vi skal have lavet en undersøgelse af tænderne før det kan afgøres hvilket system der er bedst til den enkelte patient. Fælles for begge er, at det kun er sunde og raske tænder der kan rettes. Det er kun patienter med perfekt mundhygiejne, der kan få rettet tænder.

En tandretning vil typisk tage 6 måneder. Nogle gange lidt mere og andre gange lidt mindre. Efter at tænderne er blevet rettet, vil de gerne rykke sig tilbage på deres gamle plads. Derfor skal alle behandlinger efter tandretning slutte med at tænderne holdes på deres nye plads, retention. Denne retention er i de fleste tilfælde livslang, det skal man være opmærksom på. Retention sikres ofte ved at der sættes en tråd bag på tænderne så de ikke kan flytte sig tilbage.